BilNøglen
Book en demonstration

Kommunal flådestyring

Sådan finder kommuner besparelser i bilflåden

Kommunale eksempler viser, at potentialet ikke opstår af ét system alene. Det kommer af et bedre datagrundlag, fælles arbejdsgange og en konkret vurdering af kapacitet, brug og organisering.

Aarhus Kommune · analyse i 202243 → 30beregnet leasingbehov efter analyse af kørselsmønstre

Forventet besparelse: ca. 3 mio. kr. over fem år

Aarhus Kommune · opdateret 202330 biler

Kommunens analyse pegede på 30 frem for 43 leasingbiler i hjemmeplejen, med samme kørselsmønster som forudsætning.

Københavns Kommune · business case3 trin

Casen beskrev først et videngrundlag med registrering og GPS-data; senere trin skulle bygge på analyse, dialog og evaluering.

Svendborg Kommune · budget 2025Data + booking

Kommunen beskrev en datadrevet kortlægning af kørselsmønstre og et nyt bookingsystem som led i bedre overblik og udnyttelse af bilerne.

Ikke en beregning i et vakuum

Et godt overblik kommer før den store beslutning

Aarhus Kommunes eksempel er konkret: Ved nye leasingaftaler for en del af hjemmeplejens flåde viste en analyse af GPS-baserede kørselsmønstre en overkapacitet på 13 biler. Kommunen forventede ca. 3 mio. kr. i besparelse over fem år og en CO₂-reduktion fra de biler, der ikke skulle leases.

Det er fristende at læse sådan en case som en garanti. Det ville være forkert. Bilmængde, kørselsmønstre, geografi, vagtplaner, serviceniveau og adgang til andre transportformer varierer. Casen viser værdien af at undersøge det faktiske behov, før man binder sig til kapacitet.

Hvad skal data kunne belyse?

Kommunen bør kunne skelne mellem biler, der er nødvendige i spidsbelastning, biler der står stille, og biler der potentielt kan deles bedre. Samtidig skal en beregning respektere, at drift og beredskab kan have behov, som ikke ses i en simpel gennemsnitsbetragtning.

Den operationelle side

Flådestyring handler også om den viden, der opstår ved bilen

Store kommunale analyser kan svare på, om flådens størrelse og sammensætning passer til behovet. I den daglige drift opstår et andet lag af viden: Hvem har bilen? Er den ledig? Hvilken enhed hører den til? Er den afleveret? Og er stand, skader og historik registreret ensartet?

Det er her BilNøglen passer ind: som den operationelle ramme omkring fælles biler, overdragelse, status og dokumentation. BilNøglen påstår ikke at kunne skabe Aarhus’ eller andre kommuners besparelser. Den kan indgå i et mere sammenhængende datagrundlag for den daglige drift.

  • Bruger, status og organisation/enhed
  • Overdragelse og aflevering
  • Billeder, skader og bilhistorik
  • Ensartet grundlag for administrativ opfølgning

Se flådestyring til kommuner, styring af puljebiler og flådestyringssystemet.

Administration

Biloverblik

Alle afdelinger
Bil 01Afdeling Nord
DK 12 345Ledig
Driftsbil 14Teknisk drift
DK 67 890I brug
Bil 08Center Øst
DK 43 210Til kontrol

Før I reducerer eller køber

Gør antagelserne testbare

En mere professionel bilflåde starter med få fælles spørgsmål og et afgrænset, gennemsigtigt analyseforløb.

  1. 01

    Skab et fælles bilregister

    Afklar hvilke biler, enheder og ejerskaber der indgår i analysen.

  2. 02

    Beskriv faktisk brug

    Se på efterspørgsel, spidsbelastning, kørsler og lokale driftskrav.

  3. 03

    Afprøv ændringer i lille skala

    Test eksempelvis en delt pulje eller en ny overdragelsesproces, før den skaleres.

  4. 04

    Følg op på både drift og data

    Vurdér tilgængelighed, medarbejderoplevelse, datakvalitet og konsekvenser for opgaven.

Fra analyse til hverdag

Få vist den praktiske arbejdsgang omkring fælles biler

Se hvordan status, bruger, overdragelse, billeder og historik kan samles i den daglige drift.

Se funktionerne

Kilder og videre læsning

Dokumentation bag artiklen

Artiklen bygger på de angivne kilder. Kommunale eksempler beskriver deres egen situation og kan ikke overføres direkte til andre organisationer.